Genhusning
Et hjem - én ny start
De Hjemløses Venner arbejder passioneret på at give de sårbare en ny start gennem genhusning. Vi tror på, at et trygt og kærligt hjem er hjørnestenen for en positiv forandring i livet.
Hos De Hjemløses Venner stræber vi efter at give de mest sårbare medlemmer af vores lokal samfund muligheden for at genopdage værdien af et hjem og begynde på en frisk rejse mod en lysere fremtid.
Hvordan foregår en genhusning typisk?
1
Foreningen bliver kontaktet enten af en ansat på ét af byens væresteder/bosteder, af kommunen eller af den pågældende selv, der har behov for hjælp.
I fællesskab finder vi ud af, hvad vedkommende mangler til sin nye lejlighed, der typisk er en 1-værelses- eller 2-værelses.
Der kan enten være tale om en total genhusning, hvilket betyder, at den pågældende intet har. Eller der kan være tale om en delvis genhusning, hvor vedkommende selv har en del ting og kun mangler noget. Ofte er det noget meget vigtigt, som for eksempel en seng og dyne, møbler til stuen eller ting til køkkenet.
2
Vi aftaler et tidspunkt at mødes i vores genbrugsbutik og finder i fællesskab frem til, hvad der kan komme på tale.
3
Som udgangspunkt skal modtageren selv sørge for transport af møbler mm. Man kan dog låne en gratis trailer hos De Hjemløses Venner.
Er det helt umuligt at få møblerne transporteret, kan man snakke med Ingelise om andre muligheder.
I arbejdet med genhusningen har vi fået følgende reaktioner fra personer, vi har hjulpet:
Jeg har kun positive ting at sige om den hjælp, som jeg fik. Jeg havde ikke så meget i mit hjem, men efter at jeg fik mine nye ting hjem, kan jeg kun sige, at det var dejligt at komme hjem og se mine ting. En stor tak til de mennesker, som hjalp mig med at få et hjem.
Jeg kan sige én ting, og det er, at uden sådanne mennesker som De hjemløses Venner, havde jeg aldrig fået et hjem. Et stort tak for det.
Jeg stod uden noget og kunne ikke se, hvordan jeg kunne få et hjem, hvor jeg følte mig hjemme. Jeg fik hjælp til at få et hjem. Jeg kan kun takke af hele mit hjerte.
Tidligere
Næste